Vores værdier

Vision, Mission og værdier

Vision, Mission og værdier

Vision

Jacob A Riis børnehave skaber glade og trygge børn. Vi bidrager til at udvikle børnenes legeevne,børnenes motivation for at lære og giver børnene tiltro til deres egne evner. 
Vi giver barnet omsorg, vækker børnenes nysgerrighed, udvikler deres sociale og personlige kompetencer, giver dem et rigt sprog, arbejder
med krop og bevægelse og forståelse for kultur og naturfænomener.
I Jacob A Riis børnehave har vi et socialt fællesskab, hvor alle børn er deltagere og de lærer at navigere i konflikter og håndtere dem.

Mission

Missionen er at:

Det er et rart sted at være
Børnene føler sig trygge

  • Tage hånd om det enkelte barn
    Vi hilser på barnet med navn
    Vi møder barnet hvor det er
    Vi gør barnet bevidst om sine følelser (glad, sur, trist, fjollet)
    Lærer barnet om pli og normer i hverdagen
    Gøre barnet klar til livet
    Vi vinker farvel med barnet, når der er behov
    Børn og forældre skal have tillid til os og derfor møder vi dem individuelt
    Der er synlige voksne
    Vi har god tid til børnene pga. en fin normering
    Vi er nærværende

Værdier

Stabilitet og genkendelighed i hverdagen:

Fast struktur i hverdagen så barnet ved, hvad der skal ske, hvornår det skal ske og kender dagsrytmen i huset.  Dette er med til at give en følelse af, at Jacob A. Riis’ Børnehave ”er et trygt og rart sted at være”.

Imødekommenhed og ordentlighed:

Jacob A. Riis’ børnehaves medarbejdere kendes ved deres imødekommenhed. Vi behandler det enkelte menneske – børnene, deres forældre, kollegaer og samarbejdspartnere mv. - respektfuldt. Vi er høflige, taler pænt og er gode til at lytte.

Fokus på udvikling:

Barn: I det pædagogiske arbejde lægger vi vægt på altid at tage udgangspunkt i det enkelte barn. Det vil sige udgangspunkt i pædagogens oplevelser og bedømmelser af, hvor det enkelte barn er i sin udvikling, og hvilke ressourcer barnet har,- det enkelte barns oplevelser, udfordringer og intellektuelle stimulering afpasset udviklingsniveauet.

Institution: I Jacob A. Riis’ børnehave er vi omstillingsparat i forhold til nye behov og krav. Fx udvikling af pædagogisk praksis, høj grad af faglig viden, personlig udvikling, fælles faglig forståelse og fagsprog.

Egen viden: At personalet arbejder med sig selv, bl.a. gennem supervision, kurser og videreuddannelse

Nærvær:
Tæt og stabil tilknytning mellem barn og pædagog samt et godt og tæt forældresamarbejde. (Synlige voksne, der tager hånd om det enkelte barn, tid til det enkelte barn. Vi vægter højt, at hilse på barnet med navn, og vi vinker gerne farvel sammen med barnet.)

Vores målsætning:

Vores målsætning som personale i børnehaven er, at børnene får et trygt og rart sted at være.

Vi vil tilstræbe, at de enkelte barn gennem leg og aktiviteter stimuleres på alle udviklingsområder såsom det fysiske, følelsesmæssige, sociale og sproglige, og at barnet styrker sin fantasi, viden og nysgerrighed.

Vi ønsker at lære børnene at vise hensyn til hinanden, at acceptere hinandens forskelligheder og passe på sin og andres ting.

Ud fra disse mål og den daglige kontakt med forældrene håber vi på et godt samarbejde.

For os betyder tryghed, at der det samme personale på stuen, og at vi har en fast dagsrytme, f.eks. spisetid og aktivitetstid. Vi vil være imødekommende over for børn og forældre og skabe en god atmosfære, så alle følger sig velkomme.

Vi vil styrke børnenes sprog gennem højtlæsning, sang, samtaler og spil.

Ved udfoldelse på legepladsen, i gymnastiksalen, på ture, -og ved at tegne, klippe. klistre, save, sy o.lign. fremmes børnenes fysiske/motoriske udvikling.

Gennem fællesoplevelser som f.eks. aktiviteter i huset, på legepladsen og ture ud af huset styrkes børnenes nysgerrighed, fantasi og viden.

Vi mener, at en stor del af børnenes dag i børnehaven skal gå med den frie leg, idet det er i legen, at børnene udvikler sociale relationer, selvstændighed, modenhed og lærer at løse konflikter.

Vi vil styrke forældresamarbejdet gennem den daglige kontakt med forældrene, forældre/barn-samtaler, forældremøder, familiearrangementer og bestyrelsesmøder.