Børnemiljøvurdering

Børnemiljøvurdering

Vi er meget opmærksomme på, at man skal føle sig velkommen i børnehaven. Vi prioriterer, at børnehaven skal være indbydende at træde ind i.

Vi vedligeholder og passer på standarden med maling m.m. Der er god rengøringsstandard og opryddet uden at være for perfektionistisk.

Vi har foto af, hvordan vi gerne vil have børnenes garderobeplads skal se ud, når børnene går hjem fra børnehaven

Vi tager mange billeder med børnehavens Ipad. Disse billeder hænger som skiftende "udstillinger", ved indgangen til stuerne i børnehøjde. Vi er overgået til et nyt system - TABULEX, hvor vi har mulighed for at lægge billeder og beskeder ind til jer forældre

Postkort fra børn og personales ferier, hænger også i gangen. De bliver flittigt studeret og læst af alle.

Legepladsen bruges dagligt, og der er flere muligheder for udfoldelse.

Den øvrige legeplads tilbyder: Højbede med krydderurter, bærbuske m.m. Kompostbeholder, bålplads, små kroge. Sandkasse til små grave-ting.

I børnehavn har vi både toiletter.Børnene skal vaske hænder efter toiletbesøg, og før og efter spisning, bagning, madlavning m.m.

Vi har ventilationsanlæg, som bliver efterset en gang årligt.

Vi voksne vil gerne være imødekommende overfor børnene og deres forældre. Vi hilser på børnene, når de kommer, så de ved, at de er set. De skal føle sig trygge ved at komme her.

Vi har respekt for det enkelte barn, og vi er lyttende og nærværende voksne.

Personalet har en god og humoristisk omgangstone. Vi er bevidste om, at vi er rollemodeller for børnene.

Pædagogerne har skiftende arbejdstider, er som udgangspunkt tilknyttet én stue og har her kontakten til børn og forældre. Personalet hjælper dog hinanden i hele børnehaven, især ved ferie, kursus og sygdom, og har derved kendskab til alle børn og forældre.

Hver stue har en årsplan, som danner udgangspunkt for en ugeplan der kan ses på stuetavlen, med ret til ændringer.

Vi laver en børnemiljøvurdering hvert 3 år.