Børn med særlige behov

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov

Børn med særlige behov spænder bredt. Det kan dække over fysiske, psykiske og eller sociale vanskeligheder der kan give barnet ekstra udfordringer i hverdagen.

Jacob A. Riis’ mål for børn med særlige behov er de samme som målene for alle vores børn. Vejen til disse mål vil være forskellige, og vi tilrettelægger projekter og aktiviteter så alle børn kan deltage. Vi arbejder ofte i mindre grupper opdelt efter børnenes behov og udviklingstrin, og hvis der er behov for det, arbejder vi, når det er muligt, med barnet på tomandshånd.

Vi møder hvert barn med en positiv tilgang med fokus på barnets ressourcer og kompetencer. Vi drager omsorg for barnet, og vi er nærværende. Vores mål er, at det enkelte barn skal tilbydes de mest optimale betingelser for udvikling og trivsel.

Vi lægger stor vægt på at arbejde tæt sammen med forældrene i et gensidigt samarbejde. Vi gør vores bedste for at støtte forældrene i at give deres barn optimale vækst og udviklingsmuligheder.

Vi har et netværk af kompetente fagfolk, som vi trækker på efter behov. I samarbejde med konsulenterne udarbejder vi ved behov en handleplan og SMTTE model for det enkelte barn.

Vi bruger TVÆRS møder til at afklare eventuel usikkerhed, vi måtte ha i forhold til et barns vanskeligheder.